Blåvandshukvalsen

Musik af Uffe Larsen
Tekst af Georg Røn

Der hvor Danmark ender – allerlængst mod vest,
finder du en perle, som blev født i blæst.
Vesterhavet bruser mod den hvide strand,
digteren har kaldt det – EVENTYRETS LAND

Omkvæd:
Hvor himlen og havet mødes her ved den lave klit,
der, hvor en lyngklædt hede udbreder sig milevidt,
ja, der lever eventyret i landet som jeg kalder mit!
Lad være at jage, lad sindet få ro,
tag med mig ud til Blåvandshuk!
For her vil jeg leve, og her vil jeg bo!
Jeg holder af dig – BLÅVANDSHUK!

I de store skove strejfer hjort og hind,
der, hvor høje graner bryder vestenvind.
Mågen vinker til dig i sin frie flugt
over Skalling’ende til den blanke bugt.

Omkvæd:
Hvor himlen og havet mødes…..

Hør nu synger havet med de blide kluk,
og de toner kalder mig til Blåvandshuk!
Kom i sommernatten – pigelil og dreng,
sammen vil vi danse på en blomstereng!